Kommende arrangementer:



Hytte dag søndag den 08.09-2024 kl. 10:00

Vi starter med morgen mad og senere bliver grillen startet. 

Kære Østsjællændere!

Lidt nyt fra regionen.

Vi er blevet opsagt i hytten. Som det er nogen bekendt, har vi på et lidt yderligt mandat holdt hytten i gang i en årrække efter en spejdergruppe, der ikke findes mere. Pga. en brand i en af nabohytterne er der en spejdergruppe, der er blevet hjemløs og de har førsteret.

Hytten er langt fra i en prangende stand, men har tjent som et praktisk mødested, som vi skal erstatte på en eller anden måde. Har du en god ide til et nyt ly eller måske ligefrem et møderum, der kan lånes en gang i mellem, så giv lyd.

I den forgangne sæson har vi haft en del aktiviteter; Besøg på relevante værksteder: Ingana i Rødovre med snak om motorrenovering. Besøg hos AutoUniqa, hvor temaet var moderne motorolier og optimering af motorer. Et par klubaftener i hytten har der også været. En telttur til Møn (Østsjælland Goes Overland) er det også blevet til. Sidst men ikke mindst var vi inviteret på garagebesøg hos Poul, hvor han fremviste en imponerende samling af køretøjer. Top hyggeligt, hvor der sammen med kaffe og kage gik billedalbum rundt fra svundne tider.

Fællesnævneren for aktiviteterne er at hyggen indfinder sig, snakken går og der kloges i Land Rover krydret med et godt grin. En anden fællesnævner er, at vi kunne sagtens have været flere!

Vi har alle andre interesser, der skal passes end lige Land Roveren, så konkurrencen om døgnets timer er hård. Det ses tydeligt med valg af datoer til en aktivitet. Vi har aldrig "exclusive rights" på en weekend eller aften.

Men spørgsmålet er også om vi laver det rigtige? Sidder du inde med en god ide til en Land Rover klub aktivitet så sig til. Tag gerne initiativet. Klubben støtter bredt op – bare det er "Land Rover" relevant. Som bekendt kan man have Land Rover på rigtige mange måder!

En kommende aktivitet er at vi lukker og slukker i hytten søndag d. 8. sep. Klokken 10. Man kan måske gøre sig et kup blandt regionens relikvier under oprydningen. Vi mødes til et rundstykke kl. 10 – 15. Vi skal rydde op i hytten og vi kombinerer det med stumpemarked, så ligger du inde med grej og stumper, der skal videre, så tag det med. Tag også gerne en trailer med, så der kan køres på genbrugspladsen. Vi runder dagen af med en grillpølse.

Mvh Svend

DLRK Region Østsjælland.